Nyt om gadekæret
Så er der gode nyheder om gadekæret i Alsønderup:-) Vi har nemlig fået følgende melding fra Louise Wiinblad Sørensen, projektleder og landskabsarkitekt i Hillerød Kommune:
”Efter vi har gravet slam og dunhammer væk viser det sig, at der er nogle elementer, som skal repareres, hvis gadekæret skal holde tæt.
Vi reparerer derfor gadekæret i næste uge (uge 43), mens vejret er til det inden den mere våde periode for alvor tager til.
Følgende bliver udbedret: 15 cm nyt lag af ler i bunden, murværket rundt om søen bliver repareret og vi etablerer et nyt overløb.
Det er vores driftspartner Hededanmark, som står for arbejderne.
Vi håber I bliver glade for det, og fortsat vil passe på gadekæret som lokalområdet hidtil altid har været gode til. ”